mandag den 1. oktober 2007

Wieghorst: For mange på for lavt niveau

Morten Wieghorst var bestemt ikke tilfreds med spillernes præstation, da FC Nordsjælland hjemme spillede 0-0 mod AC Horsens.
Tidligere på efteråret meldte FC Nordsjælland en vision om at spille bedre fodbold ud. Den vision levede holdet langt fra op til i aftenens kamp mod AC Horsens, en ørkenvandring der meget sigende endte 0-0. Træner Morgen Wieghorst var da heller ikke tilfreds med sine tropper.

- Der er for mange der spiller på et alt for lavt niveau i dag. Jeg synes egentligt at Horsens spiller det bedste fodbold i dag, hvilket jo er lidt ærgerligt, men sådan er det en gang i mellem, sagde Wieghorst efter kampen. Wieghorst talte dunder til sine spillere i pausen, for at forsøge at få gang i det spil, Nordsjælland tidligere på sæsonen har vist. Det virkede ikke, men valgte alligevel ikke at give spillerne en skideballe efter kampen. - Det var ikke nødvendigt, de ved godt at de har svigtet sig selv. Der er for mange af os der ikke lever op til den standard vi prøver at ramme, og det ved de godt selv, sagde Wieghorst. FC Nordsjælland skal finde helt andre takter frem, hvis de vil have point i næste kamp. Søndag venter FC København således i Parken.

Ingen kommentarer: